Ændringer i staben

Der er sket nogle ændringer i supportergruppen.

Perhaps er efter eget ønske gået fra TeamSpywarefri til Emeritus.

Thov, Tesk, Sander og Peder er alle blevet forfremmet til TeamSpywarefri.

Det sidste først: Grunden er den simple, at de alle fire gennem lang tid har bidraget med virkeligt meget i forum - både i den synlige del og i baggrunden.

Vi “gamle” mener, at vi gerne vil vise vores påskønnelse og anerkendelse af deres hjælpsomhed, og de kræfter de viser i forum, for at vi stadig kan være et sted, hvor folk kan få løst deres sikkerhedsmæssige og almene computerproblemer.

Det kan vi ikke rigtig gøre på andre måder end ved at give dem titlen TeamSpywarefri.
Vi ved godt, at man ikke kan købe rødvin og bøffer for en titel givet i et internetforum, men for os betyder det noget. Vi er, med fare for at lyde ”selvfede”, stolte af at kunne kalde os TeamSpywarefri og stolte af det forum, vi har skabt. På de ”gamles” vegne ønsker vi tillykke med forfremmelsen.

Perhaps beslutning er vi lidt vemodige over, men vi har fuld forståelse for den, og vi er ikke nervøse for, at han trækker sig helt ud af forum. Derimod vil batterierne nu blive friske og nyopladede med jævne mellemrum, og spywarefri vil se mange gode indlæg fra hans tastatur.

Vi er mange, der skylder Per en stor tak. Uden hans indsats intet Spywarefri, og en masse menneskers problemer var endt med gråd og tænders gnidsel, i stedet for som nu, hvor langt de fleste, der henvender sig i Spywarefris forum, får løst deres problemer tilfredsstillende.

Per opdagede hurtigt, at der var behov for et dansk internetforum, som seriøst beskæftiger sig med computersikkerhed.
Per fik idéen til Spywarefri, satte den i værk og startede hele processen, der har bragt os derhen, hvor vi er i dag. Per har om nogen sat fokus på den almindelige danskers it-sikkerhed og ydet en kæmpeindsats for at forbedre danskernes computersikkerhed. Dette er langt hen ad vejen lykkes.

Per er en ægte pionér og har lagt et højt niveau for, hvordan man driver et forum, samt har fået andre til at interessere sig for det sikkerhedsmæssige aspekt omkring it. Dette skal han have en stor tak for.

Spywarefris forum var ikke blevet til noget uden Pers entusiasme for fremme af computersikkerhed.

Først en stor tak for udnævnelsen, som kom helt uventet. Jeg er glædeligt overrasket, og beæret.

Dernæst tillykke til især Peder, men bestemt også til Tesk og Thov. Udnævnelsen er jer velundt. !!!

Tilsidst, men mest:
en stor tak til Perhaps for det betydningsfulde arbejde, du til nu har udført i Spywarefri’s regi.

Jeg håber, at dine kræfter rækker længe endnu.

Thov, Tesk, Sander og Peder - tillykke med “forfremmelsen”.
Uanset titel, så har de al min respekt for deres flid, ekspertise, tålmodighed og humor de udviser på forum dag efter dag - og speciel Sander for hans ‘pædagogiske fremfærd’ :slight_smile:

Jeg så godt at Pers titel er blevet ændret, og deler vemoden med dig Fromsej. Godt og sandt skrevet om Per :coolhmm:
Det er dog ikke helt sandt det du skrev, du manglede lige at nævne dig selv.

Vel er det Per som startede Spywarefri, men du har heller ikke stået tilbage for at gi´ den en skalle. Som jeg ser det så er det Per og Fromsej der langsomt og sejt har rullet kampstenen “Spywarefri” op ad bakken, og blevet ved.

Vi andre hænger på i slipvinden så godt vi nu kan :slight_smile:
Og iøvrigt tak for en herlig side.

Også et stort tillykke fra mig. Godt gået. :coolsmile:

Blot vil jeg foreslå en synkronisering af titlerne, sådan at titlen i alle tilfælde kommer til at fremgå af brugernavnet: Peder TeamSpywarefri, Sander TeamSpywarefri, osv.

Hvad Perhaps angår, er jeg sådan set ligeglad med, om han er medlem af TeamSpywarefri eller ej, så længe han bare fortsætter med at være aktiv på siden. Det håber jeg meget han gør.

Perhaps har jo en skør idé om, at hans indsats har været nærmest nyttesløs - men selvfølgelig har den ikke det. Og det vil han forhåbentlig også selv kunne indse, når han har fået “ladet batterierne op”, som Fromsej skriver. :slight_smile:

Synkronisering får vi på plads, hvis det ikke allerede er i orden.
Ellers er vi ude at svømme (synkront) :slight_smile:

Tiden er kommet hvor du Perhaps skal have den store ros, og tak for en meget stor indsats, som du virkelig har fortjent.

Da jeg loggede på herinde første gang lagde jeg hurtigt mærke til dig Perhaps fordi dine indlæg altid vidnede om en meget stor erfaring, og indsigt i IT verdenen.Altid var, og er indlæggene præget af stor saglighed og venlighed men også krydret med " rene ord for pengene".

Det kan ikke undgåes at Spywarefri bliver et andet nu når du ikke er så meget med mere.
Perhaps, du har en stærk personlighed, som man kommer til at holde af, samtidig med der opstår en dyb respekt for den store indsats du har gjort her i Forum, og mange andre steder.
Det har uden tvivl betydet afsavn på mange områder,og der skal også lyde en stor tak til din familie.

De personlige mål har været sat højt, som de jo gør når man brænder for en sag. Ingen kan sætte tal på indsatsen men for mig er der ingen tvivl:
Perhaps din indflydelse har været enorm, og du har påvirket utrolig mange mennesker i den rigtige retning.
Et stort vemodigt tak herfra.

Thov,Tesk,Sander og Peder:

Tillykke med jeres nye titler, som uden tvivl er fortjent.Jeg ser frem til at drage nytte af jeres viden og indsigt mange år endnu.
Tak for jeres indsats herinde, som også er præget af stor kompetence på forskellige områder.

Et stort tillykke til Thov, Tesk, Sander og Peder!

Perhaps, du har gjort et stort arbejde, og uden denne side ville et langt større antal personer tro at AVG Free var den perfekte beskyttelse i sig selv.
Med dette site har du også fået rigtig mange til at interessere sig for IT-sikkerhed, der i blandt mig selv.

Jeg tror og håber at du stadig vil tilbringe tid her, men det må også have været hårdt at styre en side som denne i så mange år. Du trænger sikkert til at få hvilet dig.

Og jeg vil da også byde ind og sige tillykke til de nyudnævnte TeamSpywarefri og så med henblik på Per, som vi nok alle ved har lavet et kæmpe stykke arbejde - specielt her i Danmark har han jo været i TV flere gange, udtalt sig omkring diverse emner osv.

Der 2 slags mennesker i verden indenfor IT sikkerhed - dem som ved noget, men som helst ikke vil ud med det og sidder og trækker i trådene aller øverst (Firmaer og ellers så bare folk som mener at de er for “fine”) - Og så er der os som ved noget, men ikke holder vores viden for sig selv, men forsøger at give den videre.

Lige pt bidrager jeg nok mest med ting i baggrunden, da jeg har min skolegang og så er jeg aktive på nogle få forummer internationalt. Det har blandt andet fået mig til at ville lære RCE - Det er noget som tager meget tid at lære, men betyder at man er i stand til at analysere viruser, som antiviruser ikke kan finde og som ikke kan analyseres på andre måder. Så det må jeg se hvordan det går og hvor meget tid det tager.

Først så vil jeg ønske alle de nyudnævnte tillykke med den nye titel, I gør alle et godt stykke arbejde på denne side, så det er velfortjent…

Perhaps – vi har ikke altid været enige om metodikken i dette forum … og bliver det heller aldrig … men vi har ALTID været enige om målet med siden. På det område har du været en ildsjæl og frontkæmper, gentaget dig selv i en uendelighed, men det er altså den eneste måde der virker når man skal holdningsbearbejde sine omgivelser, og der har du sgu’ været vedholdende – et STORT hurra for det…

Så jeg må da indrømme at jeg blev lidt trist da jeg så at du havde ”pensioneret” dig selv, og nu var kommet i bås med pastoren (sådan en tror jeg nu godt nok ikke der har været repræsenteret i supporten herinde) og militærmanden (sådan en ved jeg der er) og blevet Emeritus.

Du har gennem årene udvist en vedholdenhed, stædighed og fagligkompetence der er unik på dette område, fungeret som forbrugerens talerør over for de store udbydere og ofte sagt dem skråt imod – ikke som en Rasmus modsat, dem er der nok af – men med faglige og indsigtsfulde argumenter som har tvunget dem til at ”lytte” til ham danskeren…

Det har du min dybeste respekt for – på det område er du en ener.

Men så er det også slut med roserne, for du kan fandeme irritere mig helt utroligt. Jeg bliver faktisk ret vred når jeg kan fornemme at du ikke føler du har flyttet noget som helst!! Det er den værste gang vrøvl – er der nogen som gennem årene har fået lukket øjnene op på brugerne af cyberspace, at det ikke er stedet for en slap sikkerhedsindstilling og laden stå til, så er det dig. Er der nogen som har rykket holdninger og været øjenåbner for rigtig mange mennesker så er det dig … så NEJ, jeg deler altså ikke den opfattelse at du har arbejdet forgæves og til ingen nytte, TVÆRTIMOD så føler jeg at du rent faktisk har fået udrettet endog ikke så lidt…

Der er faktisk rigtig mange som kan takke dig for at de ikke har fået tømt bankkontoen, at der stadig er lidt tilbage på Visa kortet etc. Så du skulle hellere føle dig lidt stolt af det…

Men nu fortjener du den ønskede ro – det får du så, da jeg slutter indlægget med at ønske dig alt godt i fremtiden…

Smil
Bjarne

Jeg vil starte med at ønske Spywarefri tillykke med at Peder, Tesk, Thov og Sander har indvilliget i at blive en del af Teamspywarefri. På en måde har I jo været det længe – men den officielle tilknytning er et stort fremskridt for sitet.

Og samtidig vil jeg også gerne indrømme, at det stak lidt i hjertet, da jeg så, at Perhaps har valgt emeritus-ordningen. Der er jo mange ting vi gennem årene har været enige og uenige om. Men det kan jo ikke fratage dig den anerkendelse, der ligger i, at være én af de oprindelige “nestorer” på dansk spyware-arbejde. Uden dig, havde der ikke været noget spyware-miljø i Danmark. Og det fortjener du stor ros for.

Én af grundende til at emeritus-ordningen blev indført var jo, at det gav mulighed for at deltage på et mindre forpligtende måde – hvorved man måske kunne give lidt mere luft til lysten igen. Jeg håber, at dét bliver konsekvensen af dit skridt :slight_smile:

Jeg vil gerne sige præcist det samme som Ejvindh. Der er ingen grund til at omformulere, når det allerede er sagt til UG :wink:

Jeg ønsker tillykke til de nye Team-supportere og vil samtidig benytte lejligheden til at takke alle de mange brugere som har fulgt mig og mine idéer gennem årene. De kører på lynhurtige og rene maskiner :wink: Samtidig en tak til alle supportere herinde. Ingen nævnt - ingen glemt. Pas nu godt på Spywarefri og jer-selv. :slight_smile:

Jeg lukker så tråden.