Cookies og Spywarefri

Hej

Efter at have set et program på TV, angående mine personlige oplysningers frie bevægelighed på nettet. Gik jeg i internetindstillinger og ændrede beskyttelsen af mine personlige oplysninger til “Høj”.
Det havde desværre den kedelige konsekvens, at jeg ikke længere kunne logge på Spywarefri Forum. Hvilket, hvis ellers jeg har forstået konceptet korrekt, strider mod selve grundideen bag Spywarefri. Jo højere sikkerhed des bedre.

Jeg har derfor måttet sætte den ned til “Mellem høj”, for overhovedet, at få lov til at skrive dette indlæg.

Kan det virkelig være rigtigt, at jeg skal gå ind, og om jeg så må sige “Sænke paraderne” for at kunne bruge Spywarefri.

Med venlig hilsen
Støiberg

Cookies er jo ikke bare til ‘grimme’ hensigter.
Her forklares kort hvorfor Spywarefri Forum bruger cookies:
http://www.spywarefri.dk/politik/

Men et alternativ kan være, at logge ind i inkognito-mode (findes i hvert fald i Firefox og Chrome). Her vil der nok blive lavet en cookie, men den bliver slettet når du logger af. Ulempen er så dog, at du skal logge manuelt ind hver gang.

Undskyld den sene tilbagemelding.
Men af ukendte årsager får jeg ikke besked, når der er svar på mine indlæg.

Jeg betvivler ikke, at langt de fleste Cookies har reelle og fine hensigter. Men, det er princippet i, at en hvilken som helst hjemmeside jeg besøger, kan tilegne sig viden, det være sig harmløs, som meget personlige oplysninger, uden at jeg så meget som, kan få lov til at se, hvilke oplysninger det drejer sig om.

At sætte beskyttelsen af mine personlige oplysninger til høj. Er jo ikke en reel mulighed, da det jo blot afskærer mig fra at besøge bestemte sider. Og ikke de pågældende sider, i at få mine oplysninger.
Det er jo som at beskytte mig mod, at slå mig selv over fingrene med en hammer, ved at tage hammeren fra mig. Jeg slår mig godt nok ikke over fingrene. Men jeg får heller ikke slået nogen søm i.

En reel måde at benytte Cookies på, ville være at gøre opmærksom på, hvilke oplysninger der bliver registreret. Og ikke mindst hvad de bliver brugt til. Så man med andre ord, på forhånd kender “prisen”, for at benytte den pågældende side.

Men du kan jo også både se og redigere dine cookies, hvis du vil. Du skal bare ikke tilgå dem gennem stifinderen.

Jeg bruger en Chromium-baseret browser, og her kan jeg se og redigere mine cookies, ved at gå ind i indstillinger (fx skrive: chrome://settings/ i adressefeltet), og så klikke på “Vis avancerede indstillinger”. Under “Beskyttelse af personlige oplysninger”, klikke på “indstillinger for indhold”. Herefter klikke på “Alle cookies og webside data”. Så finder man den side, som man er interesseret i, og ser, hvad der ligger af indhold.

Hej Ejvindh

Spændende. Men det kræver jo Google Chrome, som jeg bestemt ikke har tillid til. Desuden giver det mig jo ikke mulighed for, at redigerer den enkelte Cookie.
Jeg kan få lov at læse den, eller i hvert fald noget af den. Jeg kan få lov at slette den, men ikke redigerer i den. Og det var jo egentlig det jeg gerne ville. Altså forhindre Cookien i at sende noget, eller kun at sende det jeg ønsker den skal sende.

I øvrigt chokerende, så mange Cookies, Ccleaner ikke fjerner. Nogle af dem temmelig kryptiske, som eksempelvis ”bluekai”. Der ved nærmere undersøgelse, viste sig at være ”Oracle”. Hvorfor de har valgt bruge et dæknavn, ved jeg ikke.
Andre ligger der bare. Har besøgt siden en enkelt gang, og kommer med stor sandsynlighed aldrig til at gøre det igen.

Men hvorom alting er, så leder jeg stadig efter en måde at omgå blokeringen i stifinderen på.

Hvis du bruger Firefox er der flere udvidelser tilgængelige med “cookie” administration. Såsom redigere, export og import funktioner.

Firefox er pt nok én af de er mest privacy trusted browsers.
Ejvind bruger en “Chromium-baseret browser” han siger godt ikke hvilken.

@Støiberg: Som Rookie skriver, så bruger jeg netop en “chromium-baseret” browser. Det er rigtigt at Chrome er Chromium baseret. Men den har jeg heller ikke tillid til, så jeg bruger SRWares Iron:
http://www.srware.net/en/software_srware_iron_download.php

Men du skal være opmærksom på, at lige meget hvilken browser du bruger til at redigere cookies, så vil de sandsynligvis kun vise dig de cookies, som er gemt imens du bruger den pågældende browser. Hvis du f.eks. mest bruger IE, så vil min metode ikke kunne hjælpe dig. Men jeg vil gætte på, at alle browsere har en tilsvarende funktionalitet, jeg kan bare ikke hjælpe dig med IE, fordi jeg ikke har den på min computer.

I øvrigt tror jeg nok du vil opdage, at selv hvis du får adgang til dine cookies som du ønsker, så vil du langt hen ad vejen ikke møde informationer, der giver mening for dig selv. Det er f.eks. god praksis, at når man gemmer brugernavn/password, så skal i det mindste passwordet i hvert fald krypteres. Og det skal det fordi mange brugere ofte bruger de samme passwords flere gange. Og hvis man så havde passwordet liggende i klar-tekst på computeren, så skulle der bare et lille stykke spyware ind på computeren, og så ville hele verden kende det password som den pågældende bruger anvender rundt omkring.

Måske denne side kan give nogle fif?
https://kb.iu.edu/d/ajfi

Dette tool kan måske også hjælpe. Der står godt nok at den ikke er så god til de senere IE-versioner, men nede i “Versions history” ser det alligevel ud til at IE11 er kommet godt med:
http://www.nirsoft.net/utils/internet_explorer_cookies_view.html

Takker så mange gange.

Har nu været samtlige Browsere igennem, og har fået ryddet grundigt ud.

Så luk bare tråden.

Velbekomme, jeg lukker så her :slight_smile: