Hacket?

Ja, spørg mig ikke, hvordan det skete, men jeg røg i dag forbi den gamle hovedside på spywarefri:
http://www.spywarefri.dk/
… og opdagede til min overraskelse, at der faktisk var lagt en del nyheder i 2017.

Men da jeg kiggede nærmere efter, viste det sig, at mange af emnerne omhandler gambling og andre ting, der ikke lige minder så meget om sikkerhed. Det ser også mærkeligt ud, at de nye ikke ligger øverst.

Derfor tænkte jeg på, om siden er blevet hacket? Jeg tænker ikke i sig selv, at de indlagte ting gør den store skade, men det kunne jo godt være, at admin gerne ville vide det alligevel, hvis det var :wink:

På min PC ligger de altså i orden med de nyeste øverst. Og artiklerne omhandler da sikkerhed, ganske vist for nogles vedkommende om sikkerhed på gambling-sider.
Artiklen om SSL ville have været meget nyttig for mig da google for nogen tid siden bekendtgjorde, at sider uden SSL ville blive nedprioriterede i søgeresultaterne.
Det er ikke så længe siden, jeg fik min side krypteret via mit webhotel.

Hmja, det med rækkefølgen er vist rigtignok. Det er bare fordi nogle af dem er “pinned”, at den allerførste er en gammel en fra 2011.

Og jeg kan godt se, at der kan gøres en sikkerhedsfortælling ud af nogle af dem. Men jeg synes nu mere det ligner reklamer for gambling. Tænker også en sætning som “IT-sikkerhedsniveauet i Danmark er generelt ret højt, og du kan være nogenlunde sikker på, at du som bruger ikke bliver hverken hacket eller bestjålet.” – med et generelt link til rådet for digital sikkerhed – dels er en meget generaliserende påstand, og dels ikke helt modsvarer den kvalitet, som vi plejer at se fra Thomas :slight_smile:

Sikkerhedsfortællingen om disse, har jeg derimod svært ved at indse: :upside_down_face:


Du har ret i, at de to sidste ikke har så meget med sikkerhed at gøre, men det er jo heller ikke alle spørgsmål i forum, der har noget med sikkerhed at gøre.
Det ligner heller ikke noget, som hackere kunne have interesse i at publicere, så mon ikke det bare er forsøg af en slags. :slight_smile:

Det kan godt være, du har ret :slight_smile:

Dette emne blev automatisk lukket 30 dage efter det seneste svar. Nye svar er ikke længere tilladt.