Jeg beklager, men

Jeg er nået et punkt hvor det hele hænger mig langt ud af halsen, jeg føler ikke jeg kan følge med mere, udviklingen af malwaren har nået et punkt, hvor jeg helt enkelt ikke rigtig forstår de metoder og værktøjer, der skal anvendes, for at afhjælpe problemerne.
Jeg har knoklet i dette forum, fra den spæde start, til nu, og jeg er FGM. stolt af de resultater vi har nået, og den indsats vi har ydet.
Jeg kan ikke længere afse tre-fire timer hver dag året rundt, til at læse op på, sætte mig ind i, og eksperimentere, med de værktøjer og infektioner, der bare bliver sværere og sværere hver evig eneste dag.
For ikke at tale om de nye Windowsversioner, der sprøjter ud fra MS.
Da vi startede, var det Win95/98, win 2000 og WinXP, der var de toneangivende styresystemer, de to førstnævnte minder så meget om hinanden, at det der virker i win98, også vil virke i win95, på samme måde med Win2K og XP.
så kom Vista, der er fundamentalt anderledes, og nu Win7, der godt nok har mange aspekter fra Vista, men de to styresystemer, er jeg først nu ved at sætte mig ind i, Vista har jeg helt enkelt sprunget over.
I nær fremtid kommer Win8, det er ganske enkelt håbløst, for en faglært elektriker, uden en skid undervisning i noget som helst IT-relateret, programmering, eller bare et PC-kørekort(Hvad jeg så end skulle med det), at følge med mere.

Jeg holder en lang pause nu, så må tiden vise om lysten vender tilbage.
I vil sikkert kunne se mig som online i forum, men det bliver meget begrænset, hvad jeg vil kommentere og svare på.

Forum og Spywarefri har givet mig så meget, mange nye venner, en stor vidensbase, et godt kendskab til diverse finurligheder i IT-verdenen, det er jeg uendelig taknemmelig for.
Jeg har tilbagebetalt min “gæld”, over 54.000 indlæg, godt nok af skiftende kvalitet og værdi, jeg har hjulpet et utal af personer af med deres problemer, reddet vigtige data, tilsidesat meget privat, fordi jeg lige skulle besvare 10-15 spørgsmål, når jeg kom hjem fra arbejde.

Jeg piver ikke, det er mit eget valg, men jeg er brændt ud nu, man skal ikke brænde sit lys i begge ender, mit har været tændt, både i begge ender og på midten samtidigt, det kan ikke engang jeg holde til i mere end 10 år.

We’ll meet again,
Don’t know where,
Don’t know when
But I know we’ll meet again some sunny day

Glædelig jul og et godt nytår til alle.

Fromsej TeamSpywarefri

Julegaver kommer jo i flere former, denne her kunne vi vel alle godt have undværet :down: .

Men jeg tror alle har forståelse for at man undervejs mister lysten, især når man “er på” så meget som du er Fromsej. Jeg vil håbe for dig at en pause giver dig lysten tilbage - måske ikke så meget til Spywarefri, men den i almindelighed. Skulle du så have mod på Spywarefri igen, så vil dette blot være en stor gevinst for os alle. Men der er også et liv udenfor Spywarefri, som trods alt må komme først.

Jeg kan blot sige tak for mange gode, underholdende, ærlige og seriøse indlæg - og håbe vi i fremtiden ser flere af.

Glædelig jul, og et lykkebringende nytår.

Hej Fromsej,

Nu er det anden gang i min tid her i forum, du er lige ved at gi’ mig hjertekrampe. Jæ’ har altså ikke tid til at futte rundt med blå blink mellem Esbjerg og Odense her hver anden uge… :bug:
Du skal med over 54.000 indlæg aldeles ikke beklage at du trænger til en velfortjent pause. Dag ud og dag ind har vi set dig online uden synderlige pauser. Det er der ikke mange der kan sige. Der er sket en hel del på IT-markedet, og ja det kan være svært at følge med udviklingen i den fart den har på lige i øjeblikket. Og man kan vel heller ikke forvente at vi som supportere skal rende og købe nye styresystemer i samme fart som Microsoft spytter dem af båndet.
Jeg håber du kun tager en god velfortjent pause, og når du har gjort det, så håber jeg du vender tilbage med værktøjskassen opdateret.

Ønsker Dig og din familie en glædelig Jul samt et godt Nytår.

Selvfølgelig kan man køre træt, efter at have puklet og lagt et stort stykke arbejde og entusiasme i, at hjælpe og løse problemer for nødstedte brugere, og dertil holde sig orienteret om nyt, der hele tiden kommer i en lind strøm.
En god lang tur i hængekøjen, eller hvordan du bedst kopler af, er velfortjent.

Man kan så bare håbe, at denne Diagnose, citeret fra Regmos, på et tidspunkt, igen kommer Spywarefri til gavn.

  • SWF-afhængig - Kur: ingen kendte :slight_smile:

Glædelig Jul og godt Nytår Fromsej.

Stor tak til Fromsej, du har vist hjulpet alle os andre her.

Jeg fik jo an offer yuo can’t refuse på Webroot antivirus, så jeg har doneret samme beløb ril Spywarefri. Vort kære forum længe leve.

Webroot er jo åbenbart for nærige til at give forhandlingen videre til f.eks Spywarefri.

@Fromsej]]

Nu har jeg mødt Dig een eneste gang for længe siden,-på slottet med de 4.tårne,som ikke eksisterer mere. Husker det som i går. Det var nemlig ved juletid.

Inden slottet,-en kæmpemæssig gitterport. Her skulle jeg trykke ind og aktivere en 24cifret kode, som forud var tilsendt mig. Den meget lange allé, som førte til slottet var i begge sider bevogtet af 12. supportere,- iført en kjortel med sikkerhedsseler og brede livremme,-alle med Laptops som blinkede i forskellige farver.
Ved den enorme solide egeport til selve slottet, kunne man indefra høre sang: ♫ “Que Sera, Sera Whatever Will Be, Will Be” ♫…
Kom til at tænke på,om stemmen tilhørte manden,-som allerede dengang vidste for meget og hvor trætheden nu meldte sig.

Det var så dengang…Fortsættelsen kender Du sikkert. Hils kvinden med den hvide laptop,-Du ve´ hende med trylleformularerne.
Glædelig jul samt et godt og afslappende nytår herfra. Og måske på gensyn lige pludselig :slight_smile:

“The Future’s Not Ours To See”

Håber du får lysten igen :exclaim:

Kære Fromsej.

Tak for denne sætning:

I vil sikkert kunne se mig som online i forum, men det bliver meget begrænset, hvad jeg vil kommentere og svare på.
Lidt er som sagt bedre end ingenting, og helt rigtigt bwf1409:

Julegaver kommer jo i flere former, denne her kunne vi vel alle godt have undværet .

Men jeg tror alle har forståelse for at man undervejs mister lysten, især når man “er på” så meget som du er Fromsej. Jeg vil håbe for dig at en pause giver dig lysten tilbage - måske ikke så meget til Spywarefri, men den i almindelighed. Skulle du så have mod på Spywarefri igen, så vil dette blot være en stor gevinst for os alle. Men der er også et liv udenfor Spywarefri, som trods alt må komme først.

Jeg kan blot sige tak for mange gode, underholdende, ærlige og seriøse indlæg - og håbe vi i fremtiden ser flere af.

Glædelig jul, og et lykkebringende nytår.

K.H. Lis :o)

Nu må der kunne blive tid til en tur i byen med Claudia.

Og bagefter kan der så blive tid til en kaffepause med kage til.

Gode timer sammen med familien er " kakao for sindet", og jeg håber du nu får bedre tid til det.

Din karismatiske personlighed, og din energiske indsats vil blive savnet i Forum.

Tak for indsatsen :coolsmile:

Hej Fromsej,

Du har i den grad imponeret mig og mange andre med dit engagement her på forum, og respekt for din kunnen på så bredt et område som du jo dækker, af en gudsbenådet elektriker at være :wink:

Jeg holder en lang pause nu, så må tiden vise om lysten vender tilbage.
I vil sikkert kunne se mig som online i forum, men det bliver meget begrænset, hvad jeg vil kommentere og svare på.

Fint med en ‘pause’ bare du kommer forbi med din humor en gang imellem :lol:

Glædelig jul og godt nytår

Jeg oprettede mig som bruger herinde da det gamle forum kun var et par år gammelt. Og jeg har fulgt nøje med hele tiden.
Det gør så at jeg er en af dem som har fulgt dig meget længe og den indsats du har ydet herinde. Jeg kan sagtens forstå at du er kørt træt, men håber da at der kommer et bip fra dig i ny og næ.

Jeg glemmer aldrig da du bildte os ind at du ville stoppe, men kun skulle på ferie. Mange tastaturer blev fyldt med kaffe ved den lejlighed.

Glædelig jul og godt nytår. Og hils familien fra os herinde. De vil nok tænke på hvem er det nu lige han er :slight_smile:

Jeg kom jo selv til det samme punkt for et par år siden (desværre dog ikke med samme imponerende indsats bag mig, som du kan fremvise). Derfor forstår jeg fuldt ud din beslutning. Når jeg så alligevel stadig kommer herinde jævnligt (uden dog at bidrage med det store), har det været fordi der var nogle mennesker herinde, jeg havde lidt svært ved at slippe. Og her var du en af de mest afgørende.

Spywarefri bliver ikke det samme uden dig. Men du har helt ret, din værnepligt har du aftjent, og det kan ikke blive ved med at skulle hænge på de samme.

Jeg forstår godt hvis Fromsej er lidt brændt ud.Det at han har blevet her helt frem til disse dage er en bedrift i sig selv.Tak for det.
Selfølgelig vil jeg håbe du på et tidspunkt kan finde lidt tid igen,men det til den tid.
God Jul og et godt Nytår (også til alle andre). :slight_smile:

Blot at sige: - Du vil være hårdt savnet. Spywarefri.dk vil ikke være det samme uden dig, Fromsej. Så i håb om, at du (som Magic og perhaps) trods alt finder fornyet lyst og energi og vender frygteligt tilbage ved lejlighed. Pausen skal være dig vel ondt ovenpå din store indsats!

De bedste hilsner fra Tarup, Odense. :coolsmirk:

Kære Fromsej / Søren

Også en stor tak herfra for de mange muntre minder, dine finurligt friske forumindlæg, tungt tekniske tråde og herlige hjertelige hjælpelyst.

Nu, hvor dit gamle lys er brændt ud, vil jeg ønske for dig, at du får tændt tilpas mange nye lys i din nyvundne tilværelse.

Nok til at se de nye muligheder og til at få benyttet dig af dem.

“Den finske harddisk” er nu din. :slight_smile:

Da jeg blev bruger herinde - i november 2003 - var Fromsej i fuld vigør. Og det har han så været flere siden.

I de sidste par år har jeg flere gange tænkt: Utroligt han orker at blive ved - og ved - og ved!

Det orkede du så heller ikke til sidst, Fromsej - men det kan jeg mildest talt godt forstå.

Held og lykke med din nye tilværelse. :slight_smile:

Jeg er faktisk dybt imponeret over at det ikke er sket før. Den indsats du har ydet har simpelthen været utrolig. Tag dig nu al den tid du har brug for, til at lade batterierne op (ordspil ikke tilsigtet ;-)), og så må vi se om lysten vender tilbage.

Din indsats har altid været, og er stadig beundringsværdig. 54.6xx hjælpsomme og til tider tankevækkende indlæg fortæller en historie om en helt speciel personlighed her på SWF. Nu venter vi bare på bogen “Fromsej siger…”. Du har om nogen fortjent en pause - hav en rigtig God Jul og et Forrygende Nytår. We’ll meet again :slight_smile:

En fantastisk flot indsats har du ydet. Det er for en stor del din fortjeneste, at så mange er blvet hjulpet gennem årene herinde. Samtidig skal du også roses for, at du har inspireret så mange til at sætte sig ind i problematikken omkring bekæmpelse af malware. Personligt har jeg altid læst dine indlæg med stor interesse.

En rigtig god jul og et godt nytår ønskes herfra

Steffen

Fromsej

Jeg håber du formår, at nyde din velfortjente pause, uanset hvor lang den bliver.

Du vil være savnet, men det er jo blot et bevis på, hvormeget du har givet igennem årene.
Jeg har selv haft stor glæde af din hjælp, ved mere end en lejlighed.

Jeg er dig stor tak skyldig. Og ønsker dig alt mulig held og lykke fremover.

De bedste nytårshilsner