KeePass - en sikker, lokal adgangskodehusker

Det sker hele tiden. Vi glemmer vores adgangskoder. Jeg glemmer dem, du glemmer dem. Vi skifter til en ny adgangskode, ved, at bede siderne om, at sende os en ny kode til vores mailadresse. Det er besværligt. Det kan også være besværligt, at skrive ned og holde styr på papirlapper med koder, der bliver væk i vrimlen af udgifter og bankpapirer ved skrivebordet.

KeePass er et program, der sikkert holder styr på dine adgangskoder. KeePass krypterer dine adgangskoder i en database, som kun du har adgangskoden til.

I denne vejledning vil jeg prøve, at hjælpe dig til, at blive fortrolig med KeePass, så du både kan opbevare dine adgangskoder et sikkert sted, og samtidig undgå, at glemme dine adgangkoder.

Start med, at gå til KeePass hjemmeside tryk på Downloads i venstre side, tryk på Download under KeePass2.

(Jeg kan garantere dig med 95% sikkerhed, at KeePass ikke indeholder adware, eller på anden måde er bundled med snavs fra SourceForge, som freewareprogrammer derfra er begyndt at være. KeePass er Open Source og fri software under GPL - generel public license, og må under ingen omstændigheder indeholde andet, end hvad der står i licensen. )

Når du har downloadet KeePass, dobbeltklik på EXE-filen, og den vil første gang tjekke for updates. Som regel er der ingen opdateringer, da den version du har hentet altid er den nyeste version.

Når du har åbnet KeePass, -----> vælg fil, tryk på ny ----> Indtast en sikker adgangskode, som dit master password. Det er bedst hvis du kan skrive en ca. 20 tegns lang adgangskode bestående af små bogstaver, store bogstaver, tilfældige tegn og tal. Skriv adganskoden ned på et stykke papir, så du kan huske og læse den og gem den et sikkert sted, hvor du og kun du kan huske og finde den igen.

Indtast adganskoden adgangskoden igen i feltet under. I Database indstillinger, giv din database et navn, f.eks. “Peters database” og angiv et brugernavn nedenfor. Tryk på OK.

Opret felter med brugernavne og adgangskoder til dine sider.

Tryk på den gule nøgle øverst i venstre hjørne af vinduet. Derfra skriver du hjemmesidens URL. Dernæst indtaster du din sides brugernavn. Derefter indtaster du din sides adgangskode. Tryk på disketteikonet (Gem) i venstre hjørne af vinduet.

Du kan nu vælge, at låse din database, men bevare vinduet åbent, så udefrakommende ikke kan tilgå dine brugernavne og adgangskoder - men så du stadigvæk hurtigt kan komme til din database igen ved, at indtaste master password, - eller du kan vælge, at lukke KeePass. Når du lukker KeePass, kan du altid åbne din database igen ved, at dobbeltklikke på KeePass databasen. Den har endelsen .kdb, og du husker formentlig det navn, du gav databasen i starten af vejledningen. Når du har åbnet .kdb-filen, indtaster du dit master password, og du kan komme ind i din database, hvorfra du kan kopiere brugernavne og adgangskoder til de hjemmesider, du besøger.

Jeg håber denne vejledning har hjulpet dig godt på vej til, at sikre og ikke mindst huske dine adgangskoder.

God fornøjelse med projektet!

1 Like

Kan med fordel suppleres med denne

http://keefox.org/

Der findes noget tilsvarende til Google Chrome, men jeg har ingen personlige erfaringer.

Mvh Regmos

1 Like

Keefox er langt mere sikker, end Firefox’ indbyggede adgangskodehusker - ligesom KeePass er det. De to spiller virkelig godt sammen. Det er et godt bindeled i forhold til copy-paste processen fra KeePass og over i browseren. :slightly_smiling:

Fik lige nærlæst dit indlæg, og undrede mig lidt over dette

…tryk på Download under classic editions

Hvorfor ikke anbefale KeePass 2.x Professional Edition (stadig gratis til trods for navnet).
Den har jeg altid brugt, og så vidt jeg kan se, er der kun fordele, bl.a. “Full Unicode Support”.

http://keepass.info/compare.html

Jeg var rigtig meget i tvivl, så det blev det sikre valg. Men 2x versionen kan selvfølgelig også anbefales. :slightly_smiling:

Denne her har en adgangskodehusker indbygget. Jeg mener at den stammer fra Lass pas ( staves) :slightly_smiling:

http://spywarefri-shop.dk/udvalgte-produkter/webroot-secure-anywhere-essentials.html

Jeg bruger heller ikke KeePass som dagligt kodeordsprogram, men de fleste af disse programmer kan eksportere data til en fil, og KeePass kan importere de fleste af disse filtyper.

Gør man det, har man en dejlig velordnet backup, som er lige til at tage i brug.
Placerer man et par kopier lokalt og online, skal det godt nok gå galt, før man mister sine data.

Der vil altid være en vis risici forbundet med, at gemme sine data i skyen. Det er altid langt mere sikkert, at gøre det lokalt.

Dog er det mest sikre i verden, skrive ned på et stykke papir, destruere data, efter endt modtagelse af besked, data, eller kodeord, eller gemme data et meget sikkert sted lokalt.

Det er KeePass god til, da der ikke er nogen server, at være bekymret om.

Det gælder vel om at opveje brugervenlighed/datasikkerhed vs. totalparanoia.

Mine Roboformdata ligger både lokalt og på Roboforms sikre servere. Både data og onlinekonto er beskyttet/krypteret med to forskellige, meget stærke kodeord, som kun jeg kender.

Min KeePass database ligger også både lokalt og på en sikker onlinekonto, hvor de kan tilgås, direkte fra KeePass, via WEBDAV. Samme beskyttelse/kryptering som ovenfor.

Det vil sige, at man først skal bryde ind på en konto, og derefter bryde en meget stærk kryptering.
Det føler jeg mig helt tryg ved, og mine computere kan bryde sammen, folk kan bryde ind i mit hjem, eller mine noter kan blive væk, uden at jeg mister mine data.

Jo jo, for langt de fleste er LastPass, Roboform og så videre skam sikre nok. Det er bare ikke så længe siden, der var indbrug i LastPass’ servere. Det fik mig til, at droppe LastPass i en periode og begynde, at gemme mine data lokalt. Klart, at LastPass, Roboform og de andre i skyen er hurtigere og nemmere. Det er også derfor, at jeg oprettede en ny LastPass, og nu bevarer mine data både i LastPass og KeePass. Jeg har simpelthen indtastet KeePass data tilbage i LastPass, så jeg nu har det begge steder.

Men intet er mere sikkert, end det svageste led. Det hjælper kryptografi ikke på, hvis serveren bliver kompromitteret og nogen har adgang til den. Det er altid mere sikkert, at gemme data lokalt. Det kan ikke bøjes, i hverken neon, stål, eller Anders And blade.

Klart er det mest sikre i verden, det vil altid være pen og papir, det er bare utroligt besværligt.

Men jeg kan bestemt anbefale LastPass, Roboform og de andre cloud-baserede adgangskodehuskere.

Nu blev det KeePass, fordi det lige er den jeg havde lyst til, at vejlede omkring. Jeg synes det er hammergodt, at du, Hans og i andre slår et slag for Roboform, LastPass osv. :slightly_smiling:

Jeg har også prøvet Lastpass med fornøjelse, men de senere år har det nu været 1Password, der har passet på mine kodeord og lignende data. 1Password kan benytte iCloud og Dropbox, hvis man vil have en krypteret kopi i “skyen”.

https://agilebits.com/

Det kan være, at Lastpass har været uheldige med indbrud, men jeg må indrømme, at jeg ikke har tilgivet SourceForge endnu.

KeePass bliver ikke bundlet. Det er brud på GPL licensen.

Men jeg har heller ikke tilgivet dem. Heller ikke CNET og FileHippo.

Jeg ville med glæde benytte 1Password, jeg synes bare ikke jeg gider at give 300 kr for det i Mac App Store.

Men efter min mening er det en af de bedste.