Små nyttige tips

Her vil jeg/vi prøve at samle diverse “cowboytricks”.
Har i et godt tip, så læg det ind, sammen med en kort beskrivelse.

Bemærk, det er ikke sikkert at tipsene er gennemtestede, så er du i tvivl om det, så opret et spørgsmål i kategorien “Andet”.

God-mode i win 7:
Du kan ‘lege Gud’ på et Win7 system, hvis du gør dette:
Opret en ny mappe et vilkårligt sted på disken.
Omdøb mappen til dette navn: GodMode.{ED7BA470-8E54-465E-825C-99712043E01C}
Åbner du bagefter mappen, råder du over en form for ‘Kontrolpanel’ med alverdens indstillinger.

Vista Superadministrator:

  1. Gå til start
  2. Alle programmer
  3. Tilbehør
  4. Højreklik på command prompt og vælg kør som administrator
  5. skriv “Net user administrator /active:yes”
  6. Tryk ok

Når et ‘gammelt’ program ikke rigtigt fungerer under Vista/Win7:

Hent “Application Compatibility Toolkit” (ACT) herfra:
http://www.microsoft.com/downloads/en/details.aspx?FamilyId=24DA89E9-B581-47B0-B45E-492DD6DA2971&displaylang=en
(Det er den på 12,2Mb)

Efter installationen, finder du - og kører - ACT, herfra:
Programmer-> Microsoft Application Compatibility Toolkit -> Developer and Tester Tools -> Standard User Analyzer.

Når SUA (Standard User Analyzer) vinduet kommer frem, klikker du på ‘Browse’, og finder frem til det gamle programs .EXE fil som Vista eller Win7 brokker sig over.

Klik på ‘Launch’, og vil SUA vide, om gamle logs må slettes, klikker du på ‘Yes’.

Lad programmet køre et stykke tid, og stop det så.
SUA har undervejs logget de problemer Windows har haft med det gamle program, og vil nu analysere forløbet, og komme med forslag til ændringer i Windows’ afvikling af programmet (kaldes ‘Mitigations’).

Når det ‘defekte’ program er stoppet, arbejder SUA videre i baggrunden, og på et tidspunkt kommer så meddelelsen: ‘Done’.

Derefter kan man kigge under fanerne øverst i SUA vinduet.
Der ser man hvordan file-access, reg.base, INI filer o.s.v. har klaret sig, men er der 0’er hele vejen, kan SUA desværre ikke hjælpe.
Er der fundet noget, så undersøg det ikke nærmere - det er ret langhåret - men klik 'Mitigation -> Apply Mitigation -> ‘Apply’.

Det vil få Windows til at gemme nogle indstillinger vedr. det aktuelle program (Som overhovedet ikke bliver ændret), og så kan du teste om det har hjulpet.

Fungerer programmet lige så dårligt (eller værre), end før, kan indstillingerne nemt fjernes med ‘Mitigation -> Undo Mitigation’.