uBlock

Inspireret af tråden om kampen mod Adblockere synes jeg lige, at jeg vil slå et slag for uBlock. Jeg er sikker på at mange kender til programmet selv om jeg ikke har set det nævnt herinde, men for dem som ikke gør er det en relativ ny Adblocker, som skulle have et væsentlig lavere forbrug af ram end Adblock Plus. Samtidige har uBlock let adgang til rent ud sagt et kolossalt arsenal af forskellige blokeringslister. Det er bare at gå ind i indstillingerne og sætte nogle flueben.

Den er til Firefox, Chrome og Safari. Hvis man installerer den i Firefox skal man hente den på uBlocks hjemmeside, da versionen man får via Mozilla er oldgammel. Jeg har selv kørt med den i Firefox og Chrome i en fire til fem uger og har indtil videre været godt tilfreds. :slight_smile: Jeg lægger lige links til hjemmesiden og til Wikipedia, hvor man kan læse lidt mere om historien og de to forskellige versionen som findes af den.

https://www.ublock.org/

https://en.wikipedia.org/wiki/UBlock

Jeg kan også anbefale uBlock. Jeg har brugt den i lang tid, og kan også bekræfte at uBlock bruger mindre ram end de fleste adblocker.

Umiddelbart virker Ublock positivt. :slight_smile:

Jeg kan også anbefale den. Har brugt den et godt stykke tid.

Men vil lige nævne at inde på greenlines hjemmeside kunne jeg ikke ligge varer i kurven. Så prøvede jeg uden uBlock, også virkede det.

Det ser ud til at man skal have fat i uBlock Origin

Der er betydeligt mere gang i udviklingen

uBlock Origin

uBlock

Hvis man skal bruge uBlock i Firefox skal man hente den på deres hjemmeside, da udgaven hos Mozilla som Regmos rigtigt påpeger er gammel. Dette skyldes såvidt jeg har kunne læse mig frem til den godkendelsesproces Mozilla har, som skulle være temmelig omstændelig.

Ellers tror jeg ikke der er så stor forskel på de to versioner. I mit første indlæg her i tråden er der et link til lidt om historien bag at uBlock blev til to versioner.

https://github.com/chrisaljoudi/uBlock/releases

Lidt mere læsestof

https://github.com/gorhill/uBlock/wiki/uBlock-vs.-uBlock-Origin:-Facts#ublock-is-the-main-branch-ublock-origin-is-just-bug-fixes

Interessant læsning det virker ikke som en helt lykkelig skilsmisse så de gode folk bag de forskellige versioner af uBlock tager næppe på ferie sammen. :stuck_out_tongue:

Lidt erfaringer.

Efter et par dage med uBlock (origin), må jeg nok erkende at Adblock Plus er fortid. Den har ellers været en god ven i adskillige år, men tingene kører mærkbart bedre med uBlock.

Programmet er let at overskue, og “tunge” sider indlæses betydelig hurtigere. F.eks. DENNE SIDE som, med Adblock Plus, kunne være op til 30-40 sekunder undervejs, indlæses stort set øjeblikkeligt.

Alt i alt et positivt bekendtskab. Tak for anbefalingen :coolsmile:

Jeg er enig, det var et godt tips - Adblock Plus er gået på oension, tak for det!!

Glad for at høre at der er andre end mig som oplever uBlock uanset version som en forbedring i forhold til Adblock Plus - et program som jeg også i lang tid har sværget til. :slight_smile:

I forbindelse med uBlock og Firefox skal man være opmærksom på, at med denne version af Firefox nr. 40 begynder Mozilla at stramme grebet om tilføjelser, som ikke officielt er signerede af Mozilla. Under tilføjelser kan man se, at de tilføjelser der ikke officielt er godkendt nu bruges på eget ansvar. Fra Firefox 41 af vil de blive slået fra, men man kan dog selv slå dem til igen, men den mulighed forsvinder med Firefox 42.

Så hvis ikke de gode folk bag uBlock kommer op i tempo og får den godkendt så kan ballet snart være forbi. Den gode nyhed er dog, at jeg mener at den anden version uBlock orign er godkendt, hvilket måske kan bekræftes af dem som bruger den. Jeg lægger lige et link til en artikel der bl.a. handler om Mozillas nye regler.

http://www.pcworld.com/article/2969381/browsers/firefox-sticks-it-to-microsoft-redirects-cortana-searches-in-windows-10.html

uBlock Origin er godkendt som tilføjelse i Firefox.

Har også lige opdaget en anden ting. Det er ret åbenlyst, men jeg er så vant til bare at ignorere dem.

uBlock napper også mange af disse iriterende “Accepter vores coockies… de er der kun for din skyld…”.

Dem der ikke forsvinder af sig selv, kan højreklikkes væk. Så vidt jeg kan se, er det Fanboy’s Annoyance List der tager sig af det.

Og endnu en god lille detalje.

Skulle hente en Portable App, og da downloadet startede blev jeg mødt af DETTE

Portable Apps.com hoster deres filer hos Sourceforge, men selv om de ikke indeholder noget skrammel, har sidens generelle rygte, åbenbart gjort den fortjent til en plads på uBlock filters – Badware risks‎ listen.

Jeg deaktiverede midlertidigt, og hentede programmet uden problemer.
En anelse mere besværligt, men fint med en advarsel, og mulighederne er godt beskrevet og lette at forstå.

Her er også lige et tip, hvis man bruger Anti-Adblock Killer filtret så vil man i de fleste tilfælde slippe for de popups på visse sider, som siger man bruger adblocker og opfordre en til at deaktivere den.

Jeg har prøvet at installere uBlock og uBlock Origin i Chrome, men så mister jeg muligheden for at afspille videoer fra
bl.a. TV2.dk.
Synes iøvrigt også, at jeg til tider må skifte mellem Adblock Plus og Adblock Plus Pro, for at få det til at virke for samme side

…mister jeg muligheden for at afspille videoer fra bl.a. TV2.dk…

Det er en af ulemperne ved reklameblokkere. Flere hjemmesider (bl.a. TV2) indlejrer reklamer i de første 15-20 sekunder af selve videoen, og så bliver de blokeret.

Klik på uBlock ikonet ] klik på tænd/sluk knappen og genindlæs siden (evt. CTRL+F5).

Kraks og uBlock er ikke gode venner :slight_smile:

Det kan så klares ved at gøre som regmos beskriver i #17

F5 uden CTRL. Har ikke oplevet problemer med KRAK + ublock.