Wi-Fi og Spam

Hej

Jeg var i en længere periode voldsomt plaget af Spam. Jeg fik 10 til 20 nogle gange helt op til 50 Spam mails om dagen.

Af helt andre årsager, skiftede jeg så Passwords på mit Wi-Fi netværk her for en lille uges tid siden.
Og siden da har jeg ikke fået en eneste Spam mail.

Jeg er selvfølgelig glad for at være sluppet af al den Spam, men jeg kan simpelthen ikke se hvad mit trådløse netværk, har med Spam mails at gøre?

Er der nogen der har en forklaring?

Det er fuldstændig tilfældigt. Wifi/wpa2 har intetsomhelst, at sige angående modtagelse af spam, med mindre du har udleveret din wifi-kode til en, der står i nærheden af din router (50 meter) og sender dig personlige spammails. Det virker usandsynligt, ikke?

Hvad der derimod kan være årsagen er:

  1. Du er inficeret.
  2. Du klikker på mange annoncer, når du browser.
  3. Du er kommet til, at skrive din email på steder, hvor den er blevet opfanget af bots.

Blokerer du annoncer og farlige scripts med f.eks. uBlock Origin?

Hvis nej, så er det stærkt anbefalet. Jeg modtager ikke en eneste spammail, og har ikke gjort det i 10 år, fordi jeg blokerer for annoncer, malwarelinks, tracking og scripts i browseren. Du bør også overveje, at blokere for tredjepartscookies. Det har også noget, at sige mht. hvor dine browserinformationer havner.

Hvis ja, så synes jeg egentlig du lige så godt kan scanne maskinen igennem med adwcleaner og Malwarebytes, blot for en sikkerheds skyld.

Tak for hurtigt svar

Mine WiFi koder er kun blevet brugt af mig, da venner og familie bruger mobilt netværk, når de er her.
Så, at det skulle være årsagen, finder jeg usandsynlig.

  1. Hvis jeg er/var inficeret. Hvorfor stoppede det så da jeg ændrede koderne?
  2. Jeg kan ikke sige mig fri for at klikke på annoncer. Det sker nogen gange ved en fejl, og nogen gange for de jeg er interesseret i produktet.
  3. Kommet til og kommet til. Ofte har man jo ikke rigtigt noget valg, hvis man ønsker at handle det pågældende sted. Jeg syntes selv jeg har en rimelig høj disciplin, hvad angår at tjekke internetbutikkerne ud inden jeg handler.

uBlock Origin er nu installeret.

:question: Hvordan blokkerer jeg tredieparts Cookies?

Jeg har skannet computeren med adwcleaner, Malwarebytes samt med min sikkerhedspakke fra ESET.
Det eneste der blev fundet var adwcleaner der fandt denne: Gateway MyBackup
Men efter hvad jeg har kunnet læse mig til, er der ikke noget skadeligt ved den. Har dog sat den i karantæne alligevel.

Hej igen. Hvilken browser bruger du?

I Chrome blokerer du tredjepartscookies sådan her:

I Firefox sådan her:

https://support.mozilla.org/en-US/kb/disable-third-party-cookies

Jeg håber, at du finder ud af det. :blush:

Hej igen

Jeg bruger Firefox. Og blokering af tredjeparts Cookies er nu sat til.

Men lige som jeg troede at jeg nu var rimeligt sikret, så er jeg her til morgen igen begyndt at få Spam. Godt nok kun 4
Det underlige er, at det er på en mail-konto jeg ikke bruger, da den bliver lukket ned ved årets udgang, så jeg tror lige jeg ser tiden an, og så prøver jeg at skifte Passwords til WiFi igen. Bare for at se om det virker igen.

Tak for hjælpen

Det kan være den er blevet overtaget. Det sker nogle gange, hvis man først eksponerer den, og så senere glemmer alt om den. Selvom du ikke bruger den, skift adgangskode til den.

Så se, om det stopper helt.

Hvis jeg må sige noget, så tænker jeg nu ikke umiddelbart at det er tegn på, at man kan være blevet inficeret eller at en emailkonto er blevet overtaget, blot fordi man modtager spam. Enhver kan jo sende emails til de emailkonti, som findes. Det handler jo bare om, at nogen har fundet ud af, at her er en emailadresse, som læses, og derfor er det attraktivt at sende emails dertil. :slight_smile:

Når det så er sagt, så er jeg også enig med @OracleJMT i , at det er meget usandsynligt, at det har noget som helst med WIFI-indstillingerne. Hvilket jo også bekræftes af, at de er begyndt at komme igen.

Hvis det alligevel er en emailadresse, der snart skal lukkes, så ville jeg nok bare væbne mig lidt med tålmodighed, og så glæde mig til, at den kan lukkes helt ned. Og så fremover være lidt varsom med, hvem der modtager din email-adresse. Personligt gør jeg selv det, at hvis jeg er nødt til at opgive en emailadresse et sted, hvor jeg er lidt usikker på, hvad det vil føre med senere, så har jeg en “spam”-adresse, som jeg kun bruger til den slags. Den giver jeg kun til folk, som jeg ikke regner med vedvarende at skulle være i kontakt med. Og så logger jeg kun ind på adressen, når jeg tænker, der kan være noget interessant på vej.

Ejvind. Nu tænker jeg på, hvis domænet er blevet kompromitteret. Det sker heldigvis meget sjældent, men Dropbox var ude for det for år tilbage. Der blev både brugernavne og adgangskoder afsløret. Sker det med f.eks. Gmail, kan der placeres spam direkte på mailadressen, og/eller der kan sendes spam-links fra adressen.

Det kan også være, at en eller anden tilfældig id*ot kan have luret adgangskoden, og at det så kører derfra.

Men alt det synes meget hypotetisk og usandsynligt.

Min pointe har bare hele tiden været, som jeg også selv benytter mig af, at medtænke den yderste konsekvens, og tage forholdsregler derefter, som f.eks. skynde sig, at skifte adgangskode til mailadressen.

Jeg prøver ikke, at tegne et billede af usandsynlige scenarier.

Fair nok, @OracleJMT. Disse ting kan naturligvis ske. Jeg tror så personligt bare ikke, at hackeren i givet fald ville bruge sin adgang til at placere spam hos brugeren. Spam er så simpel en ting, hvor hacking slet ikke er nødvendig.

Men jævnlig skift af adgangskoder, og styr på sikkerheden er naturligvis altid en god ting :slight_smile:

Det har du selvfølgelig ret i, Ejvind. :blush:

Grunden til, at jeg nævner spam i forbindelse med overtagelse af mailadresse, er, at jeg i tidernes morgen, vi skal helt tilbage til nybegynderstadiet for mit vedkommende - i 2006, var ude for, at min daværende Hotmail blev afluret. Derefter blev den brugt som honeypot til videresendelse af spammails, indtil jeg skiftede min adgangskode. (Den gamle adgangskode var nemlig en 1-2-3-4-adgangskode, som alle kan regne ud. Det var før jeg overhovedet kom ind i IT-sikkerhed.) Da jeg skiftede password til en stærk, stoppede det. Senere lukkede jeg den.

Men det er rigtigt, at det er ikke set før, og er usandsynligt, at overtagelse af et domæne vil medføre, at der bliver placeret spam i folks mailadresser. - For mig var det også bare et yderligtgående eksempel på et scenarie. Ikke at det nogensinde er sket, da det vil være meget idiotisk og røbe angriberens spor på siden.